Der er et utal af overvejelser, man skal gøre sig i forbindelse med leje af nye kontorlokaler. Derfor kan det ofte være en smule bøvlet at navigere rundt i alle de aspekter, der skal gennemtænkes, når man skal finde det helt rigtige erhvervslejemål.
For at gøre processen en kende mere overskuelig præsenteres du i denne artikel for en række punkter, som er værd at have med i sine betragtninger, inden man sætter sin underskrift på en lejekontrakt.
Hvilket signal sender jeres kontorlokaler?
Når man vælger, hvilket kontorlokale man som virksomhed vil leje, danner lokalerne ikke blot ramme om arbejdspladsen. Lokalerne er nemlig også med til at sende helt bestemte signaler til virksomhedens kunder. Derfor skal man sikre sig, at virksomhedens brand også afspejles i miljøet, som den befinder sig i.
At sørge for, at kontorlokalerne sender det rigtige signal, kan gøres på mange måder. Det kan blandt andet ske gennem erhvervsejendommens placering rent geografisk, det kan ske gennem størrelserne på lokalerne eller via indretningen og kulturen på stedet.
Er lokalerne indrettet efter virksomhedens behov?
Et er, at der kan være store fordele i, at kontorlokalerne sender de rigtige signaler til virksomhedens kunder. Noget andet er, at lokalerne er praktisk indrettet. Har virksomheden særlige behov, der skal tages hensyn til? Det kan for eksempel være, at der skal være plads til noget bestemt IT-udstyr, eller at der er adgang til mødelokaler. Behovene kan være meget forskellige fra virksomhed til virksomhed, men ligegyldigt hvad, er det en god idé at gøre sig nogle overvejelser om den praktiske indretning af lokalerne.
Hvordan er lokalernes stand?
Det kommer nok ikke som den store overraskelse, at det er vigtigt at undersøge standen på ejendommen. Alligevel nævnes det her, da en god og grundig gennemgang af lejemålet kan forebygge problemer, som kan opstå i fremtiden. Selvom lejer ikke hæfter for en eventuel vandskade, skaber det alligevel besværligheder for virksomheden, da driften uden tvivl vil blive forstyrret af et sådan tilfælde.
Hvordan er lokalernes beliggenhed?Erhvervsejendommens beliggenhed er også en overvejelse, som man bør gøre sig. Det kan blandt andet have afgørende betydning for virksomhedens medarbejdere, mens beliggenheden samtidig kan have stor betydning for de trafikale forhold. Er det nemt at komme til og fra arbejdspladsen, er der parkeringspladser, eller kan man parkere i nærheden? Vil man gerne leje kontor i København, kan det for eksempel være fornuftigt at tjekke op på reglerne for parkeringstilladelser, som er særligt rettet mod erhvervslivet.