Sørg for god plads til bevægelse, når du lejer kontorlokaler

Rigtig mange danskere sidder ned i størstedelen af deres arbejdstid. De seneste år er der kommet flere og flere stillesiddende jobs, fordi rigtig meget arbejde i dag bliver lavet via en computer. Desværre er der en lang række negative konsekvenser forbundet med for lav fysisk aktivitet i løbet af dagen. Som arbejdsgiver kan du dog lave flere tiltag på arbejdspladsen, der sikrer dine ansatte et sundt og aktivt arbejdsliv – også på kontoret.

Flere danskere med stillesiddende jobs

Med en stigning i antallet af danskere med stillesiddende kontorarbejde er der efterhånden kommet meget fokus på, hvordan vi sikrer, at den lave aktivitet i løbet af dagen ikke resulterer i fysiske eller psykiske problemer for den enkelte medarbejder. Også arbejdsgivere er blevet mere opmærksomme på, at deres ansatte både sidder rigtigt, har mulighed for at hæve deres skrivebord og være lidt aktive i løbet af dagen. Især sidstnævnte har vist sig at kunne skabe meget positive resultater for både ansatte og arbejdsmiljøet i det hele taget.

Motionens gavnlige effekt

Når vi er fysisk aktive og dyrker motion, sker der mange forskellige processer i kroppen, som kan have stor indflydelse på vores fysiske helbred, humør og mentale overskud. Regelmæssig motion har vist sig at kunne reducere fysiske skavanker og især også psykiske lidelser som stress og depression. Samtidig har motion den fordel, at du sover bedre om natten og generelt får langt mere energi og overskud i hverdagen. Ønsker man produktive og engagerede medarbejdere, der samtidig er med til at skabe en større arbejdsglæde på kontoret, skal man ikke underkende fordelene ved at implementere motion og fysisk aktivitet i arbejdsdagen.

Har man et stillesiddende arbejde, anbefales det, at man motionerer i minimum en time om dagen, hvis man vil undgå helbredsproblemer, men det er desværre de færreste, der får trænet nok i deres fritid. Af den grund har flere arbejdspladser installeret motionscykler eller løbebånd under skriveborde, så medarbejdere har mulighed for at bevæge sig, mens de taler i telefon eller udfører lettere administrative opgaver på computeren.