Disse rum skal du huske, når du skal leje kontor

Når din virksomhed har brug for nye lokaler, kan det nogle gange være en uoverskuelig opgave at finde den helt rette løsning. Nogle har nemlig svært ved at gennemskue, hvor meget eller lidt plads de egentlig har brug for. Mange ender endda med et kontor, der ikke helt lever op til de behov, deres virksomhed har, når det kommer til kontorplads. I dette indlæg giver vi dig gode råd til, hvilke rum du skal huske, når du skal på udkig efter nye kontorlokaler.

Plads til den individuelle medarbejder

Når du skal have et nyt kontor til din virksomhed, skal der selvfølgelig være plads til alle dine medarbejdere. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse. Det er dog en god idé at have gjort sig nogle tanker om, hvordan du ønsker at placere dine medarbejdere i det nye kontor.

Der kan være stor forskel på, om dine medarbejdere skal have hver deres kontor, skal have en kontorbås i et større rum, skal deles flere om et rum eller en hel anden løsning. Det kan nemlig skabe krav til planløsningen, men også antallet af kvadratmeter.

Giv plads til fællesskabet

Når du har en virksomhed, er der sikkert forskellige møder og forsamlinger fra tid til anden. Det er selvfølgelig noget, der også skal være plads til. Er I en virksomhed, der ofte er drevet af mange individuelle møder, skal I selvfølgelig have flere mindre mødelokaler. Holder I oftest store møder med alle medarbejdere samlet, skal I prioritere få, men store mødelokaler. Det er virkelig ærgerligt, hvis du efter indflytning opdager, at der simpelthen ikke er mødelokaler nok, eller de ikke har den rette størrelse.

Husk det fremtidige perspektiv

Når du skal finde nye kontorlokaler, kan det være en god idé at tage et kig ind i krystalkuglen og komme med et kvalificeret gæt på, hvad fremtiden bringer. Har I store ambitioner om vækst, er det ofte også ensbetydende med nye medarbejdere. Det er derfor en god idé, at du tager højde for fremtidsplanerne, inden du lejer det første og det bedste kontorlokale. Ved du, at der kommer flere medarbejdere til, skal du selvfølgelig have flere kvadratmeter end først antaget.